Tandlægeundersøgelse
Hos os er der altid fokus på vores patienters individuelle behov, og derfor gør vi meget ud af grundig information og dialog allerede fra første undersøgelse.
Det er individuelt hvor hyppigt man bør undersøges hos tandlæge og/eller tandplejer. Vi fastsætter dit interval ud fra et grundigt fagligt skøn af din tandstatus. Intervallet reguleres, hvis der sker ændringer i din tandstatus eller i din almene tilstand, der kan have betydning for din tandsundhed.
Med en grundig gennemgang af tandsættet i forbindelse med den regelmæssige tandpleje kan vi opdage problemer så tidligt som muligt og dermed sætte ind, før de udvikler sig til større skader.
Det er vigtigt for os, at du kan føle dig tryg fra start til slut, og undersøgelsen er altid vigtig, da den danner grundlag for det videre forløb.
Formålet med at gå til tandlægen er bl.a. at få konstateret tandsygdomme på et tidligt tidspunkt, således man i tide kan behandle dem og undgå komplikationer og tandpine.
Et vigtigt redskab for tandlægen i den henseende er røntgen og de såkaldte bitewings, hvor man bider sammen omkring en lille holder, hvorpå røntgenbilledet er monteret.
Røntgen tages når det er påkrævet. Det er tandlægens ansvar at disse tages, når der er indikation for det.
Er det farligt at få tage røgten?
Den naturlige stråling som vi alle udsættes for udgør ca. 9-10 μSv pr. dag.
Den samme dosis modtages ved ca. 6 intraoral optagelser.
1 times flyvning i 12 km højde svarer til 5 μSv = 3 intraorale optagelser
1 røntgenbillede svarer til at du går en tur gennem kropsscanneren i lufthavnen.
Med de nye digitale røntgenapparater vi anvender i dag, er stråledosis altså meget lav.
Der kan være behov for en panorama-røntgenundersøgelse: (oversigtsbillede af alle tænder og kæbeknogle) Stråledosis ved dette billede svarer til en 1 ½-2 times flyvetur.