Paradentose er en udbredt tandsygdom, som ofte forekommer hos mænd og kvinder over 40 år. Det er en infektionssygdom i tandkødet og den knogle, der sidder rundt om tandrødderne. Typisk udvikler sygdommen sig meget langsomt og bliver ofte ikke opdaget, før sygdommen er meget fremskreden.
Vi har mange års erfaring med
paradentosebehandling samt forebyggelse heraf, hvorfor det er vigtigt med regelmæssige tandlægebesøg, så din tandplejer kan sætte ind med forebyggende behandling så tidligt som muligt.
Oplever du smerter i tandkødet, herunder blødning og ømhed, kan du have tandkødsbetændelse, som i modsætning til paradentose kan helbredes. Bliver din tandkødsbetændelse ikke behandlet, så kan det dog senere udvikle sig til paradentose.
Vi på klinikken er altid opmærksomme på begyndende tegn på forskellige former for
tandsygdomme og betændelse, således vi kan gribe ind i tide, inden tilstanden forværres.