Luk






    Vi bestræber os på at ringe dig op samme dag.

    Hvad er paradentose?

    Parodontose (parodontitis) – i almindelig tale kaldet paradentose – er en sygdom, som angriber tandkødet omkring tænderne, hvilket får tænderne til at løsne sig fra den knogle de sidder fast i.

    Paradentosen starter dermed som en tandkødsbetændelse langs det man kalder for tandkødsranden. Tænderne begynder derefter langsomt at løsne sig fra knoglen, fordi knoglen bliver opløst af bakterier.

    Løse tænder som voksen kan være meget generende, så derfor anbefaler vi, at du søger hjælp til paradentosen inden den udvikler sig til en mere aggressiv version af sygdommen.

    Hvordan opstår paradentose?

    Nogle har større risiko for at få paradentose end andre, men overordnet skyldes sygdommen dårlig mundhygiejne. Sygdommen opstår, hvis der gennem længere tid sidder bakteriebelægninger på tænderne, som man ikke får fjernet med tandbørste, tandtråd eller andre hjælpemidler. 

    Udover dårlig mundhygiejne, er nogle mennesker også ekstra udsat for at kunne udvikle paradentose f.eks. på grund af arvelige faktorer og sygdom (bl.a. stress og diabetes). Det kan også opstår af rygning eller nedsat immunforsvar. 

    Diagnosen stilles typisk i forbindelse med et almindeligt tandeftersyn hos tandlægen. Her benytter vi et specielt måleinstrument, som måler tandkødslommerne omkring tænderne. Vi tager en vurdering af, hvor fremskreden sygdommen er ved at skelne mellem begyndende, moderat og alvorlig paradentose, så vi kan lave en behandlingsplan ud fra dette.

    Hvordan forebygges sygdommen?

    Den bedste måde at forebygge paradentose på er ved at forbedre din daglige mundhygiejne. Det betyder fornuftig brug af tandbørste, tandtråd, mellemrumsbørste, tandstikker osv. 

    Et godt råd er at massere tandkødet i små bevægelser med en blød tandbørste. Her kan en elektrisk tandbørste være en stor hjælp.  

    En forebyggende paradentosebehandling består typisk også af regelmæssige tjek ved tandlægen, hvor vi følger dine tænder tæt. Vi er bl.a. ekstra opmærksomme, hvis du allerede har begyndende paradentose, så vi kan sætte flere midler ind, såfremt sygdommen skulle blive mere fremskreden. 

    Læs mere om, hvordan du kan forbedre din daglige tandpleje her.

    FÅ PLANLAGT EN TID HURTIGST MULIGT, VED BLOT AT KLIKKE HER

    Behandling af paradentose

    Man behandler paradentose typisk ved at foretage en grundig tandrensning, der fjerner eventuelle tandsten og bakterier både over og under tandkødet. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med din tandplejer, så der kan skabes et overblik over din situation, og hvor fremskreden sygdommen er.

    Vi giver dig samtidig en grundig instruktion i korrekt mundhygiejne, som er den bedste form for behandling, når det kommer til at stoppe paradentose i at udvikle sig. 

    Man kan desværre ikke helbrede sygdommen, men man kan forhindre sygdommen i at forværre sig med god mundhygiejne og regelmæssige tjek ved tandlægen.

    Aggressiv paradentose

    I særligt alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende antibiotika. Dette middel anvender vi dog kun, hvis ikke vi ser tegn på forbedring ved tandrensningen og den forbedrede mundhygiejne. 

    Hvis din paradentose allerede er meget fremskreden, og det ikke er nok med god mundhygiejne, så kan et kirurgisk indgreb blive aktuelt. 

    Udviklingen er i dag nået så langt, at vores kompetente tandlæger kan genskabe noget af den tabte knogle omkring tænderne. Her benytter vi specielle membraner, som giver den nye knogle mulighed for at vokse sikkert frem. Derudover anvender vi også Emdogain gel, som fremmer nyt fæste mellem tænder og knogle.

    Opfølgning på sygdommen

    Paradentose udvikler sig langsomt, men det tager også lang tid at blive sygdommen kvit.

    Korrekt mundhygiejne er i de fleste tilfælde vejen frem. Derudover er det også nødvendigt med opfølgende besøg, så vi kan holde øje med udviklingen. I en periode vil det betyde en undersøgelse og tandrensning hver 3. måned. På den måde kan du være sikker på, at vores tandlæger har overblik over din situation. 

    For mere information om vores paradentosebehandling er du altid velkommen til at kigge forbi Samsøgade i Aalborg. Du kan også ringe til os på tlf. 98 12 70 12 eller benytte kontaktformularen til højre, og så skal vi nok ringe dig op.